Søren Enghave Larsen blev i 2022 alvorligt syg. Hovedpersonen selv er ikke i tvivl om, at sygdommen var en konsekvens af ultrafine partikler.
Tekst og fotos af Simon Søndergård Rasmussen & Le Overgaard Schjoldan Idskou
Solen skinner fra en klar himmel, og fuglesangen kan høres i baggrunden. Alt tegner sig fredeligt. Pludselig afbrydes stilheden af støjen fra et fly. Et scenarie Søren Enghave Larsen oplever et utal af gange dagligt.
74-årige Søren Enghave Larsen bor 900 meter fra Københavns Lufthavn. Fra sin bopæl gør støjen fra flyene ham hver dag opmærksom på, at han befinder sig i et flytrafikeret og dermed også luftforurenet område.
”Det er ganske ubehageligt at bo i et område, der kan skade vores helbred,” siger Søren Enghave Larsen, mens han kigger op i luften mod det fly, der netop har passeret hans have i nogle hundrede meters højde.
Blev gammel i en fart
Tilbage i 2022 mærkede Søren Enghave Larsen konsekvenserne af luftforureningen fra lufthavnen på egen krop. Han blev ramt af en blodinfektion, der ramte ham hårdere, end han selv havde regnet med.
”Jeg var virkelig syg. Det var som om hele mit system gik i alarm, og det tog mig rigtig lang tid at komme igennem,” siger Søren Enghave Larsen, der føler, at sygdommen har haft store konsekvenser for ham.
”Jeg bliver aldrig den samme, og jeg føler, at det har kostet mig seks år. Jeg blev gammel i en fart.”
Netop blodinfektioner er en af de sandsynlige konsekvenser ved høje niveauer af ultrafine partikler, som er målt i området omkring Københavns Lufthavn. Selvom lægerne ikke definitivt konkluderede, at Søren Enghave Larsen blev syg som følge af ultrafine partikler, så er han ikke selv i tvivl om, at sygdommen opstod på baggrund af partiklerne.
”Mit sygdomsforløb kunne kobles direkte til skadevirkningerne ved ultrafine partikler, og jeg er sikker på, at der var en sammenhæng” siger Søren Enghave Larsen, der henviser til at flere naboer har oplevet lignende sygdomme.
Kritik af lufthavnen
Søren Enghave Larsen retter en skarp kritik af Københavns Lufthavn. Han mener ikke, at lufthavnen er lydhøre overfor beboerne i området.
”Lufthavnen er fuldstændig ligeglade med beboerne,” konstaterer Søren Enghave Larsen, der ikke mener, at lufthavnen ønsker at bruge en krone på at tilgodese beboerne i form at initiativer imod både forurening og støj.
Borgere og repræsentanter fra Københavns Lufthavn har ved flere lejligheder været samlet til dialogmøder, hvor lufthavnen har pointeret, at arbejdet med luftforurening er på rette vej. Det er dog ikke en opfattelse, som Søren Enghave Larsen deler.
”Vi oplever en hel anden verden, og vores opfattelse er, at luftforureningen er blevet meget værre. Jeg føler nærmest, at de lyver for os.”
Kritikken er blevet fremlagt for Københavns Lufthavn, der i et skriftligt svar erklærer sig uenige i Søren Enghave Larsens udlægning af sagen.
”Vi er ikke enige i den kritik eller opfattelse. Vi har aldrig løjet eller forsøgt at skjule fakta – tværtimod. Vi arbejder hver dag kontinuerligt for at nedbringe luftforurening, og vi er fuldstændig transparente omkring vores data og initiativer, både i forhold til nabodialog, vores hjemmeside samt en åben tilgang til at fortælle om udfordringen via pressen.”
”Vi anerkender at vi er en branche, der påvirker luftkvaliteten, og at vi skal finde løsninger for at forbedre dette,” lyder det fra kommunikations og pressechef i Københavns Lufthavn Lise Kürstein.
Overvejer flytning
Hverdagen hos Søren Enghave Larsen er fuld af bekymringer. Flytrafikken i området stiger, og lufthavnen har fortsat planer om at udvide, hvilket har fået Søren Enghave Larsen og hustruen til at overveje, om de skal flytte fra området.
”Vi frygter, at det også fremadrettet kan få store konsekvenser for vores helbred,” siger Søren Enghave Larsen, der ligeledes beretter om en bekymrende stemning i lokalområdet.
Søren Enghave Larsen forsøger at passe på sig selv ved at lufte ud om natten, hvor flytrafikken er mindst. Bevidstheden om de høje niveauer af ultrafine partikler har tilmed sat sig i hovedet på Søren Enghave Larsen, der beskriver luftforureningen som et forstyrrende element i hverdagen.
”Det er en stor frustration, at vi fornemmer øget sygdom i området, mens vi blot løber panden mod muren, når vi forsøger at gøre opmærksom på problemet.”